Book din lejebil nu

Hos One2move er det nemt og hurtigt at booke billige lejebiler

One2move Biludlejning har åbnet en afdeling i Rønne

One2move Biludlejning har åbnet afdeling i Rønne

One2Move kan nu byde velkommen til endnu en spiller på biludlejningsholdet. Bilhuset Mogens Elmer har nemlig valgt også at tilbyde udlejning af biler.

Her i starten af februar kunne Bilhuset Mogens Elmer, slå dørene op for et helt nyt tiltag inden for deres ellers velkendte bilbranche med salg og reparation af personbiler af mærkerne Ford – Mazda – Kia og Suzuki. De er nemlig kommet med ”på holdet” under one2move, som er en landsdækkende kæde af selvstændige biludlejere.

Med denne nye afdeling kan one2move nu bryste sig af at have over hundrede afdelinger i hele Danmark. Salgschef Nicki Dam-Lund, fortæller, at de har fået en stille og rolig, men god start. - Personalet skal jo lige vænne sig til det, og kunderne skal jo også lige vide, vi er her. Vi skal altså lige rigtigt i gang, og så er jeg sikker på, det bliver rigtig godt. Jeg er i hvert fald forventningsfuld, og jeg glæder mig, siger han, og fortsætter – Det nye tiltag med leasing af biler under navnet One2move bilabonnement, glæder vi os til at præsenterer for borgerne i vores nærområde.

One2Move udlejer omkring 500 biler om dagen på dags- eller ugebasis. Og med den nye afdeling i Rønne håber man, at det vil give endnu flere udlejningskunder i nærområdet specifikt og i hele Danmark mere generelt.

Hos Bilhuset Mogens Elmer, Åkirkebyvej 51 3730 Rønne, er der 4 udlejningsbiler til rådighed, og der er allerede en del bookinger.

12 February 2017


Tilbage til alle nyheder