Find bilen til din forlængede weekend
Endelig weekend! Men hvad skal du lave - bare ligge på sofaen?
Tag dog ud! Få lagt kilometer bag dig på en forlænget weekend i lejebil. Mærk, hvordan bilen gør dig uafhængig og fri til at køre ud i det blå med dem, du holder af. Skift sofaen ud med førersædet, og oplev noget nyt med dem du holder af.
Du kunne tage med vennerne på roadtrip, med familien i sommerhus eller et smut til Hamborg med din eneste ene?
Mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser. Uanset hvad, kan du finde det køretøj, du har brug for, hos et af One2moves mange udlejningsforretninger.
Roadtrip i lejebil
Målet med et roadtrip er ikke en destination, men en god tur. Derfor vælger de fleste at planlægge ruten hjemmefra, så den går gennem smukke scenerier, via sjove veje, forbi gode spisesteder og med stop på herlige hoteller. Andre tager blot af sted og ser, hvor de ender. Det giver en uforlignelig følelse af frihed, og oplevelser gør et større indtryk, fordi de opstår uventet.
Bilen er et centralt element, og bør derfor vælges med omhu. Er der behov for en rummelig bil, som har ben- og bagageplads? Eller drømmer man om en weekend på Autobahn i Audi? Hos One2move er I sikre på at finde dén, der passer til jeres behov. Eventuel kørsel i udlandet skal blot aftales med den enkelte udlejningsforretning. Ekstra kilometer kan tilkøbes billigt, inden turen begynder.
Savner I inspiration til ruten, kan I skræddersy den med Routeperfect. Når I har fundet en rejseplan, kan I finde det optimale køretøj til turen.
Lejebil til weekendophold i vandet
Tag en billig lejebil, når I skal på en kort badeferie. Om så turen går til Lalandias vandrutsjebaner, Vesterhavets brede strande eller et afstressende spaophold i Sverige er en lejebil en fremragende løsning. Når man ikke har mere end en weekend, vil man gerne hurtigt frem og sent hjem. Med bilen slipper man for at skulle underkaste sig den offentlige transports køreplaner, og man kan altid nå sin destination, uanset hvor afsides stranden eller sommerhuset er.
Hvis badeferien indebærer en masse bagage og udstyr til strand- og vandaktiviteter, vil en lejebil også være en optimal løsning for dem, der har brug for en bil med masser af plads.
Er der langt til badelandet eller stranden, og har man utålmodige børn med på bagsædet, kan man fordrive tiden med lege i bilen.
Flyferie versus bilferie
Efterhånden som priserne på flybilletter dykker, vælger flere rejsende bilen fra – og det er ærgerligt. Skal man ikke længere væk end Skandinavien eller Mellemeuropa, er der en række årsager, til bilen giver god mening. Bilen forurener langt mindre og der er ingen begrænsninger på bagagen for blot at
I One2moves mange udlejningsforretninger landet over står køretøjer klar til at tage dig med på tur. Om du er på udkig efter mikrobil eller kassevogn, benzin eller diesel.
Kørsel i udlandet kan aftales med den enkelte udlejningsforretning, og ekstra kilometer kan tilkøbes billigt, inden turen i bil begynder. Nogle udlejningsforretninger tilbyder desuden biler med tagbokse, tagbøjler og lignende.
Og fordi udlejningsforretningerne ejes og drives af autoværksteder, kan du være sikker på, at bilerne er serviceret af lokale fagfolk, der garanterer god stand og køreglæde hele vejen.